Total måneformørkelse synlig i de tidlige morgentimer
Dette samarbejdsprojekt handler om observation af måneformørkelsen
; et naturfænomen man kan iagttage netop når fuldmånen
træder ind i Jordklodens skygge.
En måneformørkelse sker altid under perioder med fuldmåne : netop her ligger Solen, Jorden og Månen på en ret linje - hvorved skygge effekten kan opstå.
Den følgende tekst beskriver den totale måneformørkelse af 27 sept 1996, såvel som den historiske betydning disse formørkelser har haft under kortlægningen af vor klode.
Materialet indeholder også forslag til dine egne observationer, og viser hvorledes du - i fællesskab med andre deltagere på AOL - kan fastlægge din egen længdegrad.
Sammenfald mellem måne og solformørkelser
Sol formørkelser optræder ofte umiddelbart før eller efter en total solformørkelse. Dette sker også i Sept-Okt 1996, hvor en total måneformørkelse finder sted ca 14 dage før den partielle solformørkelse (12.te Oktober). Denne skitse viser hvorledes Månen den 27. september vandrer gennem Jordens skygge.
I dette tilfælde er tidsangivelsen i Universal Time, eller engelsk vinter tid. Forskellen til Dansk sommertid er 2 timer . Når Månen forlader Jordens skygge klokken 03 24 UT - svarer dette således til 05 29.4 Dansk tid (fredag morgen).
Bemærk at Saturn vil være synlig lige nedenfor den formørkede måne!
Hvor på Jorden er denne Måneformørkelse synlig ?
Astronomical Almanac oplyser at formørkelsen kan ses i :
Startfase : : USA og Canada, det meste af Mexico, Central Amerika, Syd Amerika, Grønland, Europa, Afrika, Vest Asien, dele af Sydpolen, det sydøstlige stillehav, Atlanterhavet , den vestlige halvdel af det Indiske Ocean.
Slutfase:: Nord Amerika (undtagen dele af Alaska), Hawaii, Central Amerika, Syd Amerika, den vestlige halvdel af Afrika, Europa (undtagen for den østligste del), Grønland, dele af Sydpolen, det østlige stillehav, og Atlanterhavet.
Som denne liste viser, er Måneformørkelsen en global begivenhed der kan ses fra mange egne på vor klode. I modsætning hertil, kan totale og partielle solformørkelser kun ses fra mindre områder.
Måneformørkelsernes rolle i Antikkens videnskab.
Allerede for 2500 år siden erkendte videnskaben at Jorden er rund. Forskere som den velkendte Pythagoras (omtrent 580 før Kr.) drog denne slutning netop ved at iagttage måneformørkelser. Pythagoras lagde mærke til at Jordens skygge på månen var cirkulær, netop som man kan iagttage den 27. september. Det eneste objekt, der altid giver en cirkulær skygge - er jo netop en 3-D kugle.
Således måtte Jorden være rund !
Senere videnskabsfolk som Erathothenes, Hipparchos, Ptolemy, Plinius bemærkede at netop formørkelser er et virksomt redskab når Jorden skal kortlægges.
I geografi og navigation arbejder man med en parameter kaldet "længdegrad". :
Denne længdegrad er en ofte benyttet ¯st-Vest inddeling af vores klode. Gennem mere end 1000 år var måneformørkelser den eneste troværdige metode til at bestemme længdegrad.
Sådan fastlægges længdegraden ud fra en måneformørkelse.
Plinius den ®ldre (AD 24-79) var admiral i den romerske flåde, men havde en stor interesse i naturvidenskab. Faktisk døde han, netop fordi han kom for tæt på Vesuv mens vulkanen i år 79 lagde Pompejii under aske.
Plinius skrev en berømt bog om naturvidenskab. I denne nævner han en måneformørkelse, der fandt sted under slaget ved Arbela (i dag : Irak). Under dette slag blev månen formørket to timer efter solnedgang. På den anden side, fra Sicilien, så man formørkelsen finde sted netop ved solnedgang.
Denne tidsdifference på to timer fortæller os at afstanden mellem Arbela and Sicilien er netop 2/24-dele (2 timer divideret med 24 timer) af hele Jordens omkreds. I vort eksempel, må Sicilien og Arbela således have en længdegrads forskel på 2/24 af 360 grader = 30 grader.
Baseret på sådanne målinger, kunne Ptolemeus (140 AD) offentliggøre rimeligt detaljerede kort, visende både længde og breddegrader.
Regn denne opgave ! :
Plinius nævner endnu en formørkelse, som blev observeret fra såvel Italien som Armenien. Afstanden mellem disse to lande er 3500 km i nuværende enheder. Formørkelsen i Armenien blev registreret 4 timer senere end i Italien.
Bestem ud fra disse observationer Jordens omkreds (længde ved ækvator) l og radius. (Brug omkreds O = 2 x pi x r).
Hvor godt stemmer disse tal med de officielle ?
Ptolemæus og Columbus tog fejl.
Uheldivis fik målinger af typen ovenfor Ptolemæus til at offentliggøre en Jord-omkreds og radius, der var hele 30% under de korrekte værdier. Jordens reducerede størrelse blev anerkendt uden kritiske kommentarer gennem mere end 1000 år.
Faktisk gav Ptolemæus- resulater ikke megen plads til ekstra kontinenter. Den gamle 1492 globus - vist nedenfor - viser hvorledes Indien, Japan og Kina optager netop den plads, der i dag er reserveret for Nord- og Syd- Amerika.
Globus tegnet af Martin Behaim i året 1492
Columbus viste således ikke at han var ankommet til et nyt kontinent. Indtil sin død troede Copernicus fuldt og fast at det Land han havde besøgt var en del af "VestIndien".
En måneformørkelse - som foregik den 14. september 1494 under Columbus-s anden rejse, kunne faktisk have bragt ham på rette spor. Men uheldigvis begik Columbus en række forbløffende regnefejl . For nærmere oplysninger, se for eksempel det amerikanske Sky & Telescope - sept 1996.
En anden navigatør-Astronom, Americo de Vespucci, udførte mere omhyggelige observationer under dennes rejse til "Den nye Verden" i 1499. Americo opdagede at "Vest Indien" var del af et helt nyt kontinent. Dette er årsagen til at det nye kontinent kaldes Amerika, og ikke "Columbia".
En matematik opgave med tilknytning til måneformørkelsen.
Forestil dig at måneformørkelsens start observeres fra såvel Lissabon (Portugal) , som Havana (Cuba).
I Lissabon, ses formørkelsens start 14 timer og 28 minutter efter lokal middag. (`Lokal middag' er det tidspunkt, hvor Solen er i stik syd.).
I Havana, ses formørkelsens start cirka 9 timer og 35 minutter efter lokal middag.
Beregn nu forskellen mellem de to byers længdegrader. Sammenlign med et kort.
Hvorledes man kan observere måneformørkelsen af 27. de september.
Vi foreslår at Du og din gruppe deltager med Astronomy-On-Line observationer af denne formørkelse. Dine resultater vil være meget velkomne, og bør sendes til European Student Group email adressen nedenfor. (Klik på den blå tekst).
Nogle få praktiske råd :
Først og fremmest bør man bemærke at den formørkede måne ikke vil være fuldstænding mørk. Månen vil fremtræde med en dybrød farve, som indikeret i figuren ovenfor. Denne underlige farve er et resultat af lysets afbøjning i Jordens atmosfære. Populært sagt afbøjer Jordens atmosfære Solens lys, nærmest som i et "brænd-glas". Noget af dette lys når frem til Månen. Alternativt, hvis ikke Jorden havde sin atmosfære, ville månen fremtræde dybsort. Før 1960-erne blev måneformørkelser netop anvendt til at undersøge forholdene i Jordens øvre atmosfære. For eksempel fremtræder månen med særlig mørk farve i årene efter kraftige vulkanudbrud (Krakatua, Mount St. Helens, Pinatubo, etc.).
Hvad man bør rapportere
Indsend din geografiske position (længde og breddegrad) (kan findes i et altas)
Forsøg at registrere det nøjagtige tidspunkt for den totale formørkelses start eller slut (anvend evt. alm. felt-kikkert). . Den totale formørkelse starter netop når det sidste lysende bjerg på Månen forsvinder i mørket.
Hvis du har chance for at gennemføre dagtime observationer på den "lokale middag" - ville dette være en stor hjælp. Ved at klikke på dette blå felt vil du finde en total beskrivelse af emnet "Lokal middag" - samt forslag til hvordan dette tidspunkt måles. På den anden side, har du ingen chance for at gennemføre sådanne dagtime-observationer - så send os alligevel dine formørkelsesdata !
Hvad sker der herefter ?
Alle observationer offentliggøres dels i Astronomy On Lines avis, dels i tabelform, en skole-opgave vil blive fremlagt på basis heraf.
Med tak for din assistance :
European Student Project Group of the European Association for Astronomy Education (EAAE):
|
Josée Sert (Frankrig)
Francis Berthomieu (Frankrig) Brian Stockwell (UK) Anders Västerberg (Sverige) Mogens Winther (DK) |
Supplerende oplysninger
Denne tekst fortæller ikek alle detaljer, flere oplysninger kan findes på Sky & Telescope Eclipse Pages . Her findes bl.a. detaljerede tider, råd om fotografisk arbejde, etc.. Man vil endvidere finde interessante oplysninger om andre formørkelser, for eksempel den totale solformørkelse over Europa, 11.te August , 1999. øvrige oplysninger kan findes i Sky & Telescope - September 1996 (side 68-71) eller October 1992 (side 437).
Yderligere oplysninger om solformørkelsen den 12. oktober : Astronomy On-Line Solar Eclipse Project . Sidst og ikke mindst er bogen "Videnskab for Hvermand, Gyldendal", Sept. 1939 en sand guldgrube af oplysninger.